Rhinen - Mosel 6 dage 17. - 22. august  2019

Kun 4490,-

Smuk natur – Romantiske vinbyer og slotte
Vi bor 3 nætter i Rüdesheim, hvor vi oplever den lokale vinfest.

Stille og roligt går turen langs de berømte og smukke floder Rhinen og Mosel. Igennem pragtfulde vinmarker som ligger på skrænterne ned til floderne. Sidst men ikke mindst de helt utroligt velholdte og romantiske byer som Rüdesheim, Cochem, Bernkastel-Kues, St. Goarshausen og Trier. Vi kører igennem det smukke og kuperede Hunsrück område mellem Mosel og Rhinen. Vi bor 3 nætter i Rüdesheim og oplever den store vinfest i byen.
Der bliver selvfølgelig også tid til at besøge en af de mange vinstuer og opleve den legendariske stemning og livsglæde her. Vi bor ved Rhinen syd for Deutsches Eck, der hvor Mosel løber ind i Rhinen. Vi har valgt ruter på ud og hjemrejse således, at vi kun kommer på Autobahn til syd for Hamburg og på noget af tilbagevejen. I stedet kører vi via Detmold – Teutobutger Wald – Winterberg og Bad Berleburg på udrejsen og Rheingaugebirge – Vogelberg – Hessen og Lüneburg på hjemrejsen.

Bemærk: Der er altid bagetransport med på vore rejser, så man ikke skal bruge MCén som pakkeæsel. Max 15 motorcykler med.